Daten gik i vasken


 

Jeg vil godt fortælle om en oplevelse jeg har haft. På Singleparent.dk fik jeg kontakt med en dejlig mand ved navn Morten. Lige som jeg var han single med et barn. Jeg synes han lød som den perfekte date. Når vi skrev sammen, kunne jeg se at vi havde meget de samme holdninger til tilværelsen, til livet og til børneopdragelse. Vi havde også mange fælles fritidsinteresser. I det hele taget havde vi masser at skrive og snakke om.

 

Vi skrev vel sammen i et par måneder. Jeg tror vi begge følte, at der ingen grund var til at skynde os. For hvad skulle vi egentlig nå? Hver dag glædede jeg mig til min datter sov trygt og godt, så jeg kunne sætte mig med min bærbare og skrive og skype med Morten.

 

På et tidspunkt besluttede vi os for at tage næste skridt. Vi skulle mødes på et lækkert spisested og hygge os. Jeg glædede mig vildt til vores første møde ”ude i virkeligheden”. jeg spænderede lidt selvforkælelse på mig selv – frisør, fine negle og lidt nyt tøj. Noget jeg ellers ikke gør ret tit. Aftenen oprandt og jeg gjorde mig klar.

 

Vi mødtes udenfor restauranten med knus og kram. Det var perfekt! Morten havde en lille gave med til mig – et par smukke porcelænsøreringe. Jeg blev helt rørt over, at han havde tænkt på at glæde mig med en gave. Vi gik inden for og fik anvist en bord i et fredeligt hjørne. Alt var bare smukt, fint og i orden. Vi bestilte lækker mad og nød et par gode glas vin.

 

Da vi så sad midt i hovedretten lagde jeg godt mærke til, at Morten så ud til at have det varmt. Han sad og fingererede ved sin skjorteflip, duppede sig på panden med en serviet og drak masser af vand. Med ét blev han helt bleg, og lige da jeg skulle til at spørge ham, hvad der var i vejen, rejste han sig op, kvækkede: ”undskyld mig”, og styrtede ud på herretoilettet med sin serviet for munden.

 

Da han kom tilbage efter et stykke tid, var han tydeligvis meget utilpas. Staklen havde stået og ofret al maden. Der var ikke rigtig noget at gøre. Jeg bestilte en taxa og betalte i restauranten. Da taxaen kom, fik jeg ham lempet ind og spurgte om jeg skulle køre med. Det ville han ikke have, men han bad så inderligt om, at vi kunne gentage aftenen når han var blevet frisk igen.

 

Jeg kørte hjem til mig selv, åbnede en flaske god vin, tog et glas og satte mig i min sofa. Og pludselig kom jeg til at grine. Det var en helt grotesk ”first date” vi havde haft. Men også meget skøn indtil Morten blev syg. Jeg var på intet tidspunkt i tvivl om, at jeg meget gerne ville date ham igen, så jeg skyndte mig at skrive til ham og ønske ham god bedring.

 

At vi sås igen har vi nu et meget håndgribeligt bevis på. Min mave er svulmende med vores første fælles barn, vi bor sammen og har ofte snakket om vores legendariske første aften sammen.

Der bliver noget sjovt at skrive om i talen til vores bryllup…

 

Kærlig hilsen Lene

 

Ingen


Top 11 likes

Her er listen over de folk, som andre brugere synes bedst om. For at komme på denne liste skal brugere af sitet blot besøge din profil og klikke på synes godt om

singleparent.dk Chat

Åbn Chaticon
alle
Loading...
Loading...