Sådan sidder profilbilledet i skabet


 

Den bedste måde at invitere nogen til at kigge nærmere på din profil er med et godt billede. Det er en øjenåbner og den indlysende måde at præsentere sig selv på. Et godt profilbillede på Single-parent øger dine chancer for at skabe opmærksomhed omkring din person, men det kan være svært at finde præcis dét billede af sig selv, som gerne vil vise frem. Vi giver dig lidt tips og idéer her, som viser dig i den rigtige retning…

 

Vær kritisk

Få en god ven til at skyde en masse billeder af dig med et digitalt kamera. Snak på forhånd med hende/ham om, hvordan billederne skal tages, hvilket udsnit af dig, du vil vise. Alle mennesker har nogle flotte sider og smukke træk. Det gælder om at vise det bedste frem og give et godt indtryk af dig. Det er ligegyldigt om det er et billede i fuld figur eller du kun viser dit ansigt. Det skal bare fungere og virke tiltrækkende og sympatisk. Med et digitalt kamera, kan man bare skyde løs. Når du har en god samling billeder skal du gå dem kritisk igennem. Sorter dem bort, der ikke dur. Vælg kun det eller dem, du er allermest glad for selv. Dem vil andre sikkert også synes er de bedste. Kan du ikke selv få taget billeder, kan du alternativt en professionel fotograf. Og her gælder nogenlunde de samme råd!

 

Det handler mest om dig

Dit profilbillede skal først og fremmest forestille dig. Der må godt være andre mennesker på billedet, men det er dig, der skal være i fokus. Vælg ikke billeder, der forestiller dig og din hund, kat, hest eller hamster, uanset hvor nuttet den er. Dem kan du i stedet lægge i dit billedgalleri på din profil. Førstehåndsindtrykket skal handle om dig, for det er jo dig, der skal fremstå som et spændende partner-emne ­– ikke din familie.

 

Se pæn og ordentlig ud

Inden din fotosession skal du sørge for, at du er velplejet. Trænger dit hår til en klipning eller en vask? Sæt det på en pæn måde. Er du kvinde, har du måske lyst til at have lidt make-up på eller et pænt smykke? Er du en mand, så sørg for, at du ikke har hår i næsen eller ørerne og snask i skægget. Det er ikke særlig smart. Tøjet skal også se ordentligt ud – rent og nystrøget. I hvert fald det, der er med på billedet. Tjek i det hele taget lige i spejlet før du bliver fotograferet. Persille mellem tænderne er nemlig ikke så fikst på et billede!

 

Se glad og smilende ud

Sørg for at du har øjenkontakt med kameraet. Det ser pænt ud, når du har glade, naturlige øjne, der kigger naturligt og afslappet mod kameralinsen. I det hele taget er det vigtigt, at du udstråler glæde og positivitet. Det signalere overskud og virker tiltrækkende på andre mennesker. Ser du derimod sur og gnaven ud på dit billede, er der garanteret mange der springer din profil over!

 

Konkrete tips til profilbilledet

Er du kvinde, må du gerne fremtræde feminin og smile til kameraet. Du skal naturligvis tænke over, hvilket signal du vil sende, men de fleste mænd kan godt lide at se på en sød og glad kvinde. Pas derimod på med ikke at virke ”lummer” og være for afklædt. Så kan du risikere at virke som et salgsobjekt – og det hører ikke hjemme på denne datingside!

 

Er du mand, skal du naturligvis fremstå som en voksen, solid og troværdig mand. Du må gerne virke selvsikker, glad og afslappet. Signalere, at du har styr på situationen uden at være en selvglad blærerøv. De fleste kvinder kan godt lide, at en mand hviler i sig selv, er positiv og har et glimt i øjet.

 

Et generelt tip

Læg kun nye billeder op på din profil. Dem fra da du var en lille trold på 1 år eller købte din første knallert hører kun hjemme i dit billedgalleri. Det er dig, som du ser ud i dag, der er det interessante.

Www.xl-dating.dk // www.senior-contact.dk // www.handicap-dating.dk // www.single-parent.dk // www.iflirt.dk // www.new-phase-models.dk 

Ingen


Top 11 likes

Her er listen over de folk, som andre brugere synes bedst om. For at komme på denne liste skal brugere af sitet blot besøge din profil og klikke på synes godt om

singleparent.dk Chat

Åbn Chaticon
alle
Loading...
Loading...