Virk interessant for den rigtige


 

 

Er du træt af at være alene? Vil du gerne finde én at dele både glæder og bekymringer over dine børn med? Én at hygge dig med, når der er ro om aftenen og én at tilbringe kvalitets-voksentid med, når dine børn er hos sin anden forælder… Så har du rigtig god grund til at lægge din profil på Single-parent.dk Og i samme anledning er det vigtigt, at din profil fremstår så god, spændende og rammende som muligt.

 

En datingprofil er sammensat af fire elementer: Et brugernavn, en overskrift, et billede af dig og en profiltekst om dig selv. Det er disse fire elementer, der skal skabe opmærksomhed om din person og vække interessen hos andre. Derfor skal du gøre dig umage med indholdet. Det betaler sig i nemlig sidste ende. Og så er det slet ikke så svært, når du bare følger vores tips…

 

Profilteksten skal præsentere dig

Det allervigtigste af det, du lægger på Single-parent, er din personlige profiltekst. Det er trods alt her, din drømmedate skal lære dig lidt at kende – og få lyst til at møde dig. Det er altid svært at beskrive sig selv, for det handler om at fortælle det relevante og det, der kendetegner dig som person. Her kan du hente god hjælp fra venner og familie. Spørg dem, og de vil give dig nogle stikord som fortæller, hvordan de opfatter dig. Bed dem være ærlige og fokusere på det positive, for det er jo dét, en potentiel date også vil finde spændende.

 

Når du skal fremhæve dine positive sider, så giv eksempler på dem. En du superdygtig til at lave mad, så fortæl evt. om de lækre gastronomiske oplevelser, der er i vente. Er du fantastisk god til et håndværk, så fortæl kort om den gamle bil, du måske har sat i stand. Altså kom med konkrete eksempler på dine ekspertiser i stedet for blot at nævne dem overfladisk. Du skal heller ikke bare sige: ”Jeg elsker at more mig”. Hvem kan ikke det? Kom i stedet med et eksempel på, hvad der morer dig – om det er at være sammen med hele familien på skovtur, om det er at flytte rundt på møblerne i stuen, om det er at se ”Ørkenens Sønner” – eller noget helt fjerde.

 

Det er også vigtigt at være ærlig! Det er dumt at lyve sig til en spændende profil! Det giver alt for mange skuffelser for både en potentiel date – og dig selv. Omvendt behøver du ikke fortælle ting i din profiltekst, du ikke har lyst til at dele med andre. Blot vær ærlig om de ting du skriver.

 

Dit brugernavn skal være rammende

Det navn, du vælger som dit brugernavn sender et signal om, hvem du er, og hvordan du er som person. Pas på derfor på med at vælge et navn, der slet ikke passer på dig. Du skal for eksempel ikke kalde dig for ”Miss Honeybunny”, hvis du er en cool og skrap dame, der nok skal fortælle alle andre, hvordan tingene skal være. Det er altid en god idé at bruge krudt på at finde et godt, originalt og personligt navn, som sender positive og retvisende signaler om dig. Og så skal navnet være nemt at huske.

 

Et vellignende profilbillede

Det foto, du vælger som dit profilbillede på Single-parent.dk skal ligne dig, som du ser ud nu. Det skal naturligvis være et billede, du selv føler dig godt tilpas med og som fremhæver dine bedste sider. Det må gerne vise, hvordan du er som person. Du kan godt vælge et dejligt billede med dig og dine børn sammen. Så signalerer du også fra starten, at dine børn betyder alt for dig. Men det er vigtigt, at det er dig, der er i fokus, for det er jo dig, der søger en partner.

 

En vigtig døråbner

Inden man åbner din profil læser man din overskrift. Det er en vigtig døråbner, og det er her interessen skal vækkes. Vil du have nogle potentielle dates til at læse mere, er der al mulig grund til at gøre overskriften spændende og fængende. Prøv at gøre overskriften inspirerende ved i én linje at fortælle, hvorfor det er interessant eller sjovt at date dig. Fx ”Alenemor med overskud til både vandski, vinsmagning og Voldbeat”

 

Det sidste praktiske råd

Husk at bruge stavekontrollen på din computer, når du skriver din tekst. Det luser ud i de værste slåfejl, og gør teksten nemmere at læse.

Www.xl-dating.dk // www.senior-contact.dk // www.handicap-dating.dk // www.xl-dating.dk // www.iflirt.dk // www.new-phase-models.dk 

Ingen


Top 11 likes

Her er listen over de folk, som andre brugere synes bedst om. For at komme på denne liste skal brugere af sitet blot besøge din profil og klikke på synes godt om

singleparent.dk Chat

Åbn Chaticon
alle
Loading...
Loading...