Kvinderne hænger ikke på træerne


 

 

Især ikke når man er murer, bor i ”udkantsdanmark” og har sine tre teenagere boende hjemme hver anden uge. Jeg bor i et øsamfund i Limfjorden, hvor alle kender alle. Det er ikke fordi jeg er ensom på dén måde, men ind imellem kunne jeg godt tænke mig at møde en dejlig kvinde, der kan acceptere at dele mig med tre skønne unger hver anden uge. Jeg har længe overvejet om jeg skulle indrykke en kontaktannonce i avisen, men hver gang kom jeg til at tænke på den gamle Bjarne Liller-sang med ”Ensom dame, 40 år”. Og så var det ligesom om at lysten forduftede.

 

En aften sad jeg og surfede på nettet, og her faldt jeg over en hjemmeside, der hed: Single-parent.dk.

Jeg læste lidt om, hvad det gik ud på og synes egentlig at det lød interessant. Efter at have tygget på idéen et par dage, tog jeg mig sammen, fandt et egnet foto af mig selv, skrev en profiltekst og kastede mig ud i online-datinguniverset. Efter kort tid begyndte der at komme henvendelser fra kvinder, der gerne ville lære mig bedre at kende. Jeg ved godt, at jeg har et nogenlunde OK udseende, men i min profiltekst har jeg ikke lagt skjul på, at jeg først og fremmest er far hver 2. uge, vel at mærke til tre store børn, der nok ved hvordan de vil have det. Og det skræmte sjovt nok ikke kvinderne væk.

 

Jeg begyndte at skrive med nogle af damerne. Det var en noget speciel situation og sidde derhjemme og læse de forskellige damers profiltekster. Jeg var i tvivl om, hvad jeg skulle fokusere på., men jeg valgte at følge min mavefornemmelse. Der var to kvinder, begge alene med et barn i skolealderen, og begge bosat indenfor en radius af 50 km og som begge lød varme, søde og omsorgsfulde. De så også begge to godt ud på billederne og aldersmæssigt var det også OK. En var lidt yngre og en lidt ældre end mig.

 

Vi skrev sammen i noget tid, og på et tidspunkt kunne jeg mærke, at jeg især var interesseret i den ældste af kvinderne. Da jeg godt kan lide rene linjer, skrev jeg og forklarede som det var til den anden, at jeg synes det havde været hyggeligt, men at jeg trak mig nu. I stedet satsede jeg hele butikken på favoritten. Vi aftalte at mødes.

 

I dagene op til den første date var jeg godt nok lidt nervøs. Men jeg tænkte også: hvad kan der gå galt? Jeg har ikke lovet nogen noget – heller ikke mig selv. Det viste sig da også, at alle mine bekymringer har været uden grund. For hun er virkelig dejlig. Hun lever indtil videre op til alle mine forventninger. Hun vil gerne lære mine børn at kende, og fortæller gerne om sit eget barn. Uden at det kun er børn, vi snakker om. Vi har nu datet flere gange, og nu er tiden inde til at vi skal mødes med børn. Mine unger synes det er sejt, at deres gamle far har lært en dame at kende via en dating-side. Jeg tror ikke, de havde regnet med, at jeg var så moderne – og at jeg kunne finde ud af det.

 

Så på lørdag er der fællesspisning hos mig, og så må vi se hvordan det hele går. Lige nu håber jeg i hvert fald på, at vores forhold kan udvikle sig til, at vi bliver kærester.

 

Venlig hilsen

murermesteren fra Mors

Ingen


Top 11 likes

Her er listen over de folk, som andre brugere synes bedst om. For at komme på denne liste skal brugere af sitet blot besøge din profil og klikke på synes godt om

singleparent.dk Chat

Åbn Chaticon
alle
Loading...
Loading...